Holme Å Camping - En naturperle nær LEGOLAND, LALANDIA, Givskud Zoo samt Danmarks ældste by Ribe
Holme Å Camping har budt gæster velkommen siden 2002 og har alle moderne faciliteter med udendørs swimmingpool, egen golf- og krolfbane, mooncars m.m. Pladsen ligger i udkanten af Hovborg, midt mellem Kolding og Esbjerg, i et fantastisk naturområde.
Lige uden for pladsen løber Holme Å, med Kyst til Kyst Stien som følger ådalen. I gåafstand fra pladsen ligger ikke mindre end tre store frit tilgængelige plantager: Hovborg Plantage, Baldersbæk Plantage samt Klelund Plantage. I 2010 blev Klelund Dyrehave en del af platangen, som er Danmarks første biodiversitetsdyrehave, hvor der tilbydes helt særlige naturoplevelser på heden og i skoven. I hele området er der rigtig mange muligheder for vandre- og cykelture og en mangfoldighed af dyre- og planteliv, bl.a. en rigtig stor bestand af kronvildt.
Tæt ved pladsen er der rig mulighed for fiskeri, bl.a. en nyetableret Put & Take sø i Hovborg 500 m fra pladsen og mulighed for lystfiskeri i Holme å lige ved siden af campingpladsen. Derudover er der ikke langt til LEGOLAND, LALANDIA, Givskud Zoo samt Danmarks ældste by Ribe og mange andre forlystelser. Pladsen er en rolig familieplads med opvarmet swimmingpool til alle, der ønsker hygge og afslapning i skønne omgivelser, men hvor der også bydes på masser af muligheder rundt om i naturen.
Alle priser er inkl. brug af alle campingpladsens faciliteter, varmt vand i servicebygningerne, miljøafgifter, gratis benyttelse af opvarmet swimmingpool (åben ca. 1. juni til 1. september), m.m.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.